Sådan pakker du så du kun flyver med håndbagage – 4 gode tips

Når man vælger at tage på flyrejse, så skal man også tage stilling til, hvor meget bagage, man vælger at tage med. Når man er afsted i eksempelvis bil eller tog, behøver man ikke at tænke så meget over det, man når man vælger at rejse med fly, er der ret stor forskel i priserne alt afhængig af, hvor meget bagage man vælger at rejse med.

Så hvis man ikke skal være afsted i alt for lang tid og gerne vil spare lidt penge på flybilletterne, så skal man måske prøve, om man kan pakke, så man kun flyver med håndbagage – typisk gør det nemlig, at man kan spare en del penge. Så få herunder nogle gode tips til, hvordan du pakker, så det kun er nødvendigt at bestille flyrejse med håndbagage.

Planlæg feriens outfits forinden

Når man skal på ferie, så er det for de flestes vedkommende tøj, som tager meget af pladsen, når der skal pakkes kuffert eller rygsæk. Der skal nemlig lidt forskellige tøj med, når man skal på ferie, og typisk får man ikke lige prioriteret at vaske tøj, mens man er afsted, da det er lidt for praktisk til at være ferieagtigt.

Men mange står så i den situation, at de kommer afsted med alt for meget tøj, som måske ikke engang bliver brugt. Her er det en rigtig god ide, at man udtænker nogle outfits på forhånd, så man føler sig lidt mere sikker på, at man får brugt alt det, man tager med, og at man desuden ikke får pakket alt for meget.

I den forbindelse er det også en meget god ide lige at tjekke, hvordan vejret bliver i den tid, man er afsted, så man også pakker efter temperaturen. Det er nemlig ikke det smarteste at bruge al sin bagageplads på varme sweatre, hvis der faktisk skal være godt vejr de fleste af dagene.

Sko fylder en del

Sko er selvfølgelig også nødvendige, når man skal på ferie, men sko er desværre også noget, som har det med at fylde ret meget i bagagen. Derfor kan man også lige tænke en ekstra gang over, om det er nødvendigt med mange par sko. Hvis vejret skal forblive ved nogenlunde samme temperaturer i den tid, ferien varer, så er det måske ikke nødvendigt med mere end et par sko – altså dem, man har på, når man rejser.

Hvis vejret skal være meget skiftende, kan det måske bliver nødvendigt med både varme og mere luftige sko, men ellers kan man som hovedregel bruge sneakers og den slags sportssko i meget forskelligt vejr. Så det kan også være løsningen, hvis man helst ikke vil have mere end et par sko med.

Microfiber håndklædet er mere praktisk end det almindelige håndklæde

Når der er styr på tøj og sko, som jo er noget af det vigtigste at pakke med, så er der også nogle gange nogle ekstra ting, der skal med, som har det med at fylde lidt. Hvis man eksempelvis foretrækker at have sit eget håndklæde med på ferie, er det jo også noget, der skal være plads til.

Men et håndklæde har det bare med at fylde ret meget, så enten skal man lige tænke en ekstra gang over, om det egentlig skal med, eller også kan man overveje det smarte microfiber håndkæder, der ikke fylder så meget, men som stadig er meget brugbart. Et microfiber håndklæde kaldes også et hurtigtørrende håndklæde, og det er altså et håndklæde, du med fordel kan skifte ud med det almindelige håndklæde, når der skal pakkes, da det netop fylder mindre, og derfor vil give mulighed for at pakke andre ting med i håndbagagen.

Udvælg de vigtigste væsker og cremer

Som bekendt er der en regel om, at man kun må have begrænset antal væske med i håndbagagen, og denne regel er altså også noget, der i sig selv hjælper til, at man ikke pakker lige så meget. Man må nemlig kun have det, der svarer til 1 liter væsker med i håndbagagen, og derfor skal man også være god til nøje at udvælge, hvad man vil have med. Man kan eksempelvis nemt købe shampoo og tandpasta, når man er fremme ved feriedestinationen, men den gode parfume eller specielle creme til ansigtet er måske rarest at have med hjemmefra.

Så det er en god ide lige at få prioriteret, hvilke flydende ting der er vigtigst at få med, og så er det jo en måde at spare lidt ekstra plads i bagagen på, så det rent faktisk kan lade sig gøre at komme afsted med kun håndbagage – og ikke en kæmpe kuffert, der er checket ind.